Over stok og sten på bjerge med udsigt

1. dag: Udsigten fra luksussuiten

2. dag: Samlet vi går med friske ben

 


















       80 meter brusende vandfald

 

Videre vi går...

1. bjergsø i det smukke landskab

3. dag: På tur rundt i landsbyen

   

















       4. dag: De lette højdemetre

Skydækkede toppe og en ret kold dag

5. dag: Klosterbesøg på hviledagen

Evigt skiftende sandstenslandskab

Udsigt fra hotelværelse nummer 206

6. dag: På vej op til 2914 meters højde

Et kig mod dagens top - not easy...

Udsigten fra 2914 meters højde

7. dag: Et kig ud til kanten af verden

11. dag: Et sidste hike syd for Sofia

Toppen af det lille bjerg er som at gå i et hedelandskab i Jylland

Last call

En søndag først i juli - træt efter en festlig lørdag, men det her skal opleves. "Sculpture by the sea" i Århus. Så ud med familien ned til Tangkrogen - følge strømmen af mennesker, iagttage, undre og bare nyde at være ude i det gode vejr og se kunst på en anden måde. Ikke bare i det offentlige rum men ved stranden og i skoven som i sig selv er fantastiske steder.

I en måned er de suppleret med kunst, der nogle steder blender sig ind, giver en kommentar eller gør et statement. Uanset gør det min søndag til en anderledes søndag, og jeg bliver vækket af min træthed.

Orange tur i Skåne

Midsommer er ovre, og vi har en chance for at gå noget af weekendens tørre og våde indhold af, samtidig med at vi får gået endnu en prøvetur på Bulgariens turen. Denne gang foregår den mest i den grønne og bakkede svenske natur.

Er vild med skovene - de langstrakte træer, der rækker efter himlen. Svampe der gror som fine organiske dekora-

tioner på stammerne. Historien og fortiden der viser sig som en flod af store grøn-

mossede sten, der flyder over skovbunden. Søer der ligger som fyldte krater både idylliske, dybe og dragende.

Støvlerne skal gåes til, og musklerne skal røres. Om 2 uger står den jo på bjerge og anden storslået natur.

En dejlig weekend er på hæld, og jeg ved, at jeg kan mærke den i mine ømme muskler i morgen.

Travlhed i det lille liv...

Jeg vil på ingen måde dyrke nogen dårlig samvittighed, for det gavner ikke nogen. De sidste 4 uger af mit liv har jeg uddannet mig - mødt nye mennesker og nye udfordringer - og derfor ikke haft tid til mine ugentlige billeder, hvilket jeg egentlig er ked af, uden det er baseret på den dårlige samvittighed, for nyder jo mit livs travlhed.


Jeg er i gang med at få kompetencer omkring arbejdet med mennesker og projekter, og den kompleksitet der er mellem de to. Det er lidt hårdt at blive skolet igen, at komme ind i rutinen med læsning og opgaveskrivning. Men hvor er det fedt at være i gang, lære noget nyt og møde nye mennesker, som i uddannelse er meget forskellig fra mig selv. Det giver virkelig ny inspiration til nye måder at tænke på og min tanker bliver udfordret af andres.


Næste uge fra mandag den 20. juni har jeg igen lidt mere frihed, så fra dén uge vil jeg igen med fotografiet. Jeg har allerede sat forskellige opgaver op til mig selv i min virtuelle notesblok. Så jeg er bestemt ikke blank for idéer - det er tiden der mangler, men nu skal jeg i aktionmode, for tiden nærmer sig.


EN TO TRE AKTION!!

Just around the block

Klappene og tilråbene kan høres inde i stuen, fordi jeg har åbne vinduer, men tror nu også, de kunne høres, hvis jeg ikke havde. Kan ikke lade være med at kigge ud og føle en æresfrygt over, at så mange mennesker vælger at udfordre sig på den måde og løber 42,2 km. Den halve distance er stadig rigeligt for mig!


De første, der løber forbi, har stadig efter 30 km en elegance i deres løb, der imponerer mig. Der er klart noget at lære. Jo flere der kommer forbi, jo mere slidte ser de ud, men de har  stadig dyb respekt fra mig. Min tur i dag er kun lige rundt om karréen. Priviligeret over at maraton løbes i min gade.