søndag, maj 22, 2011

Just around the block


Klappene og tilråbene kan høres inde i stuen, fordi jeg har åbne vinduer, men tror nu også, de kunne høres, hvis jeg ikke havde. Kan ikke lade være med at kigge ud og føle en æresfrygt over, at så mange mennesker vælger at udfordre sig på den måde og løber 42,2 km. Den halve distance er stadig rigeligt for mig!


De første, der løber forbi, har stadig efter 30 km en elegance i deres løb, der imponerer mig. Der er klart noget at lære. Jo flere der kommer forbi, jo mere slidte ser de ud, men de har  stadig dyb respekt fra mig. Min tur i dag er kun lige rundt om karréen. Priviligeret over at maraton løbes i min gade.








tirsdag, maj 17, 2011

Portræt af en vordende brud




















En fantastisk weekend, der starter med morgenmad, som tager en overraskende vending, da tasken skal pakkes. Turen går derefter ud i byen med rende vous centrale og velkendte våde steder i København og med hints til den videre færd. 

Ender i lufthavnen, hvor vi lige når vores afgang til Helsinki efter lidt besvær i security og lidt tørt ovenpå en våd formiddag. Da vi ankommer opløftede og opstemte bliver dagen sat på standby til næste dag, der starter op med champagne og træf af veninder fra nær og fjern. 

Den glade flok tøser får en grotesk oplevelse med en bjergning af en strandvasker nede ved havnen inden vores sejltur ud i den finske skærgård. 

Derefter skal vi danse vals, twist og disko - en øvelse vi får brug for senere på dagen. Finland er lig med sauna, hvilket vi nyder på landet med birkeris og kolde afvaskninger.

Så forbereder vi aftenens dansetræf med kjoler ala 50'erne og røde læber. Stedet er traditionelt med finsk dans, og vi unge piger bliver rigeligt budt op til dans, hvor vi lader os føre.

Dagen er for længst gået over i nat, og vi slutter først, da det er bliver dag igen.

En weekend jeg sent vil glemme - en weekend fyldt med kærlighed mellem veninder.

søndag, maj 08, 2011

StreetArt i Køge - en afslappende og solrig søndag


Et tip på FB fik mig til at tage til Køge for første gang i selskab med en veninde og en hund.
Vi trodsede begge trætheden fra en sjov festaften natten før.
Solen og streetarten kaldte!!
Af alle steder i Køge.

KØS - museum for kunst i det offentlige rum.

Vi havde en fantastisk dag på jagt efter 'The Pink Army' og alle de andre skønne pieces.

Dejligt at være i gang med fotograferingen igen - at have taget hul på bloggen og være iagttagende efter pudsige, skæve, grimme, flotte situationer, der skal fanges ind.






Billederne er taget med Iphone og er ikke redigeret.