Denne blog er en fortsættelse af en idé omkring min selvaktivering, så jeg kommer til at dyrke og lære af min ledighed i stedet for at synke ned i det sorte hul, der hedder arbejdsløshed. Jeg ser det som en mulighed for at udvikle mig og få mine øjne åbnet igen for den verden, der er rundt om mig.
Min IDé er at genoptage min interesse for fotografering - udvikle den, genopdage og se byen med forskellige øjne. Nu er jeg jo ikke arkitekt for ingenting. Byen er dog intet uden sine mennesker og liv, så jeg vil ikke dyrke arkitekturbilledet, der helst er uden mennesker, for at det ikke skal blive forstyrret i sin renhed. Som blognavnet siger, vil jeg vise min verden med mine øjne - stemninger, skævheder, det smukke... Ja, listen er jo egentlig endeløs.
Mit MÅL er hver uge at give mig selv eller få en opgave, som jeg vil gengive i billeder ud fra mit perspektiv. Det giver mig grænser og kriterier i billedet, som jeg tror vil give mig nye oplevelser af byen hver gang. Samtidig vil jeg holde fast i legen gennem selve fotograferingen og efterbehandlingen af dem.
Idéen blev taget videre af en god veninde, der foreslog, at jeg skulle blogge mine billeder og mine oplevelser omkring dem. Jeg elsker udfordringer og kan jo ikke lade være med at tage imod denne, da det også vil fastholde mig i min idé, så den ikke løber ud i sandet - og ja hvem ved, måske er der nogle, der vil følge mig.
