Nyt grej og en forunderlig tanke

Jeg har lige købt mit første rigtige spejlreflekskamera - så nu er jeg udstyret med et Canon 1100D udover mit kompakte 'feriesjov' Ixus kamera, min fars gamle Pentax med rigtig 'gammeldags' filmrulle, der altid er udfordrende og overraskende med, hvad billeder der kommer ud. Et billede bliver taget, glemt og genopdaget, når det glinsende papir er i mine hænder.  Men det er også det, jeg har lært mest af, da jeg ikke bare tager 5-10 billeder af det samme motiv for derefter at udvælge det rigtige billede. Derimod tager jeg højest et par stykker af samme motiv, hvor jeg bruger tid på at få det rigtige indrammet og så leger med lukketid og blænde. Derfor bruger jeg det heller ikke så meget til mennesker, da mange er stået af ved al den manuelle indstilling, og den tid det tog, at deres smil er stivnet for længst. Heldigvis kan jeg bruge den viden om tid og blænde med Canon.


Sidst men ikke mindst har jeg min Iphone, som jeg bruger, når jeg støder på et motiv på vejen, jeg skal have. Indtil videre er de fleste billeder taget med det. Det kommer til at ændre sig, men Canon bliver selvfølgelig mere til de planlagte ture eller mine gåture, hvor mobilen stadig bliver til hverdagens billeder, der springer mig i øjnene. 


En dejlig observation...
Når jeg uploader nye billeder, er det dejligt at se, hvem der lydløst klikker sig ind på min lille blog, der jo startede som et projekt for mig selv i min sidste arbejdssøgende periode. Et fodspor bliver lagt, og jeg kan se, hvilket kontinent eller land der er inde at se mine billeder. Krummer som i 'Hans og Grete', men de følger ikke mig til dørs. Jeg bliver bare mindet om, at der faktisk er nogle, der kan holde øje med, hvad min øjne ser, udvælger og viser videre. Får en lille bid af mit liv, oplevelser og tanker. Værsågod!


I have just bought my first real SLR camera - so now I'm equipped with a Canon 1100D besides my compact 'fun for holiday' Ixus camera, my dad's old Pentax with a real 'old fashioned' film roll which always will be challenging and surprising with the pictures coming out of it. A picture is taken, forgotten and relived when I stand with the glittery paper in my hands. But it is also the camera I have learned the most of because I do not just take 5-10 pictures of the same scene and then select the correct picture. Instead I take two pictures of the same scene at the most where I spend time getting it rightframed and then play more with the closing time and aperture. Therefore I have not used it so much for potraits since many are getting tired of all the manual setting, and the time it takes so their smiles have solidified long ago. Fortunately I can use that knowledge about time and aperture on my Canon.

Last but not least I have my Iphone which I use when I encounter a scene on the way I must have. So far most pictures are taken with it. It is probably going to change but the big camera is of course more to the planned tours or mine walks where the phone still will capture the everyday images that pops into my eyes.

A nice observation...
When I upload new pictures it is great to see who silently clicks into my blog which started as a project for me self in my last jobseeking period. A footprint is laid and I can see what continent or country that has been by to see my pictures. Crumbs as in Hansel and Gretel but they do not show untill the frontdoor. I just get reminded that there are actually someone who can keep an eye on what my eyes see, selects and displays. Gets a little piece of my life, experiences and thoughts. Go ahead enjoy!